Spring til indhold

téléphone

Fra Wiktionary

Fransk

Etymologi

Fra télé- +‎ -phone igen fra oldgræsk: τη̃λε (télé, fjern) +‎ φωνή (phônế, stemme).

Udtale

Substantiv

téléphone hankøn (flertal: téléphones)

  1. telefon, apparatet.
    • Le téléphone sonna trois fois et Max parla longuement, en fumant. Il gribouillait sur une feuille de papier près de l’appareil. [1]
      Telefonen rang tre gange og Max talte længe, rygende. Han kritlede på et papirstykke ved siden af apparatet.
  2. telefon, boks eller rum, hvorfra der kan ringes eller ringes til.
    • Aller au téléphone.
      Gå til telefon (boksen).
  3. opkald.
    • J’ai reçu un téléphone discret.
      Jeg modtog et diskret telefonopkald.

Kilder

  1. Michel Guérin, L’Homme Déo, Grasset, 1978