Spring til indhold

tænker

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

tænker fælleskøn

  1. person der tænker

Bøjning

Ental ubestemt
en tænker
Ental bestemt
tænkeren
Flertal ubestemt
tænkere
Flertal bestemt
tænkerne

Verbum

tænker

  1. Præsens af tænke.