Spring til indhold

stehen

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk stēn.[1]

Udtale

Verbum

stehen

  1. at stå

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
steh/præteritum: stand sein gestanden stehend


Kilder

  1. stehen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache