parcel
Dansk[redigér]
Etymologi[redigér]
Fra fransk parcelle (grund).
Substantiv[redigér]
parcel fælleskøn
- jordstykke der er udstykket af en større stykke
Bøjning[redigér]
Bøjning af „parcel“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | parcel | parcellen | parceller | parcellerne |
genitiv | parcels | parcellens | parcellers | parcellernes |
Beslægtede ord og fraser[redigér]
Oversættelser[redigér]
|
|