disobey

Fra Wiktionary

Engelsk

Udtale

  • (Storbritannien) IPA:  en, /ˌdɪs.əˈbeɪ/
  • (USA) IPA:  en, /ˌdɪs.əˈbeɪ/, /ˌdɪs.oʊ.ˈbeɪ/
  • (fil)

Verbum

disobey

  1. ikke adlyde
  2. nægte at adlyde

Bøjning

Præsens
disobeys
Præteritum
disobeyed
Perfektum
disobeyed
Ing-form
disobeying

Beslægtede ord og fraser

Kilder