Spring til indhold

beten

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk beta.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈbeːtn̩/

Verbum

beten

  1. at bede (tale til Gud)

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
bet/præteritum: betete haben gebetet betend


Kilder

  1. beten“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache