Spring til indhold

beboelse

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

beboelse fælleskøn

  1. Et sted, hvor man kan bo.

Bøjning

Ental ubestemt
en beboelse
Ental bestemt
beboelsen
Flertal ubestemt
beboelser
Flertal bestemt
beboelserne

Beslægtede ord og fraser

  1. beboer
  2. bebyggelse